Soil Blockers - Hurtig såning

Soil Blockere er et redskab, der laver små firkantede blokke af jord, som man kan bruge til at forspire i. Fordelene er mange, og det er nemt at gå til.

Du slipper for at dine planter bliver rodbundet, det er pladsbesparende, og så sparer man på såjorden, der godt kan være lidt dyrt. De laver henholdsvis 4, 5 og 20 huller til såning. Man kan også tilkøbe firkanter som kan klikkes af og på, hvis man ønsker et lidt dybere hul. Alle soil blockers laver huller på 1 cm, med tilkøbet af firkanterne bliver hullet 1,7 cm dybt og noget større.

Læs mere om fordele længere nede på siden.

4 vare(r)

per side

4 vare(r)

per side

Hvad er Soil blockers

Soil Blockere er et redskab som laver små firkantede blokke af jord, som man kan bruge til at forspire i. Fordelene er mange og det er nemt at gå til.

Har du tidligere købt tørvebriketter til forspiring, har du her et virkelig godt alternativ. Du risikerer ikke at løbe tør, hvis du har bestilt for lidt, glemt at bestille dem eller lign. Du laver bare dine egne og kan selv bestemme hvilken blanding du vil have i din såjord. Brug gerne fint priklemuld og bland det med lidt perlite og vand, som du mixer godt. Brug en balje eller bakke med en kant, så det vælter ud.

Blandingen skal være våd. Du skal kunne vride vand ud af blandingen, men konsistensen må ikke være mudder.

Tryk Soil Blockeren godt ned i din jordblanding og vrik den lidt frem og tilbage på bunden, så du får en jævn overflade i blokkene.

Tryk blokkene ud i en bakke med flad bund. Bakken kan du også købe hos os. Vi har et stort udvalg i håndbukket flotte zinkbakker i rigtig god kvalitet lige her!

Fordel blokkene, så du kan komme til at flytte på dem når du skal plante om samt så det er let at vande dem. Vand stille og roligt, så du ikke skyller jorden af blokkene.

Brug gerne en bakke der er god og stabil. Så er planterne nemme at flytte, hvis du vil flytte dem i takt med sollyset. Eller når du vil omplante dem på havebordet.

Blokkene tørrer hurtigt ud, så vand dem gerne hver dag.

Ikke rodbundet

Planter man på den traditionelle måde i en krukke/potte, kan man nemt risikere at rødderne følger indersiden af krukken og bliver rodbundne. Når du så skal omplante, kan du risikere at skade rødderne, der kan være sarte.

Her gror rødderne naturligt ud til kanten af jordblokken og stopper så der. Når du skal omplante, skåner du også rødderne, da de ikke skal filtres ud. 

Tilkøb til Soil Blockers

Vi har valgt at tage de 3 slags Soil Blockers med i vores sortiment, som er de mest anvendte. De laver henholdsvis 4, 5 og 20 huller til såning. Man kan også tilkøbe firkanter, som kan klikkes af og på, hvis man ønsker et lidt dybere hul. Alle Soil Blockers laver huller på 1 cm, med tilkøbet af firkanterne bliver hullet 1,7 cm dybt og noget større.